I BEGYNDELSEN AF 1900-TALLET begyndte danske forfattere for alvor at rejse til Japan og skrive landet ind i dansk litteratur. Det skete som led i lange skibsrejser med ØK’s skibe til Orientens østligste land. Perioden var præget af intens fascination af Japan, men også af frygt for landets voksende styrke militært og økonomisk. Gennem nye læsninger af både kanoniserede og glemte forfatterskaber, herunder Henrik Cavling, Johannes V. Jensen, Johannes Hoeck, Karl Larsen, Laurids Bruun, Sophus Michaëlis, Johannes Poulsen, Hans Hartvig Seedorff, Karen Else Seedorff, Estrid Ott, Tom Kristensen, Ebbe Kornerup, Julius Bomholt og Johannes Lehmann, viser Danskere i Solens rige – Japan i dansk litteratur 1901-1944, hvordan det østasiatiske land blev anvendt som spejl for danske kulturelle og nationale selvforståelser. Med inddragelse af omfattende arkivmateriale, herunder dagbøger, fotografier, avisstof og forskningslitteratur afdækker bogen to overordnede felter i de danske fremstillinger af Japan: et romantisk, skønhedsdyrkende og ofte erotiserende blik og et politisk-racistisk felt præget af frygt, racehierarkier og forestillinger om vestlig overlegenhed. Danskere i Solens rige – Japan i dansk litteratur 1901-1944 placerer dansk litteratur i en ny global og postkolonial ramme.