Efter endnu en dag er Gasolin’s mest ambitiøse album og var med sange som Kloden drejer stille rundt og This Is My Life med til at udødeliggøre bandet. Kim Larsen og Mogens Mogensens sangtekster havde allerede sikret mange hits i årene forinden, og kombineret med en ny, stor sound og eksperimenterende arrangementer fra Queen-produceren Roy Thomas Baker opstod en magi, der har tryllebundet lyttere i mere end 50 år.
Jacob Wendt Jensen fortæller her historien om et af de største albums i dansk rockhistorie.
Jacob Wendt Jensen er født i Aalborg i 1966. Han er journalist, forfatter og foredragsholder og har skrevet mere end 30 bøger, heriblandt Gasolin’ – gudernes vilje, Den røde tråd – 50 år med Shu-bi-dua og Dirch 100 år.
Danske albums er en serie med fokus på markante udgivelser i dansk musik fra 1960’erne og frem. Serien redigeres af Henrik Marstal og Jan Poulsen.