Naturen er det store kosmos, men også en lille klode, formet af stjernestøv og solskin. I et tankemættet og poetisk sprog følges naturens fire ekstaser, hvor død materie bliver først liv, så bevidsthed og til sidst sprog – og hermed fantasi, frihed og fornyelse. Biologiens langsomme evolution bliver til kulturens hektiske acceleration, og organismers trang til at vokse bliver til social vækstvang. Det truer ikke naturen, som er evig, men miljøet, som er skrøbeligt.

En uendelig natur kan ikke være skabt udefra, men skaber sig selv indefra. Alt er skabt af naturen og i naturen, også menneskers ideer om gud, så gud og natur er det samme. For panteismen er gud alt, pan, både ekstase og panik. Den lover ikke frelse, men sætter mennesker fri.

Ole Thyssen, f. 1944, filosof og professor emeritus fra CBS.