P.E. Lange-Müller (Danske Komponister bd. 27)

179,95 kr.

Varenummer (SKU): 9788779176942 Kategorier: , , ,

Læs et uddrag

 

Af Jens Cornelius

Peter Erasmus Lange-Müller (1850-1926) var sin tids mest populære danske komponist, elsket for sine sange, klaverstykker og korværker. Ved sin død havde han status som Danmarks nationalkomponist. I dag kendes han især for sankthanssangen ”Midsommervisen” fra eventyrskuespillet Der var engang.

Hans musik har stor melodisk skønhed og et originalt udtryk, for Lange-Müller fulgte ikke bare tidens sædvanlige stil. Men de færreste vidste, at denne smukke og personlige musik var skabt af en meget ulykkelig mand, der var hårdt plaget af sygdom og mismod. I det hele taget kom kun få mennesker ind på livet af den sky Lange-Müller, der foretrak at holde sig fra offentligheden. Han var så velhavende, at han kunne leve tilbagetrukket og udelukkende fokusere på sin musik – og på sig selv.
Denne bog bygger på Lange-Müllers dagbøger, breve og andre kilder fra samtiden. Den giver et nyt, samlet billede af en fascinerende kunstner, der er et af de store navne fra dansk musiks historie.

Yderligere information

Forfatter

Jens Cornelius

ISBN

9788779176942

Udgivelsesår

2025

Sidetal

144