“Intet, intet, intet forstået! Ikke fattet det mindste om mig i hele atten år! Og det i det øjeblik, hvor jeg, som jeg frygter, har menneskehedens skæbne i min hånd!! . . . Jeg sidder selv ofte her med mistro og betragter blot mine hænder . . . ”DEN TYSKE FILOSOF Friedrich Nietzsches (1844-1900) sidste værk, autobiografien Ecce homo. Hvordan man bliver, hvad man er, er en gåde blandt filosofihistorikere, omgærdet som den er af lavmælt professoral mumlen. I denne bog tager lektor Peter K. Westergaard livtag med bogen, som Nietzsche affattede få uger før sit sammenbrud i Torino i 1889. Det er i Ecce homo, Nietzsche gør filosofihistoriens regnskab op og fremhæver sig eget værk som det mest skelsættende siden Platons. Og det er i dette anmassende og polemiske novum blandt filosofiske autobiografier, at Nietzsche klarest udstikker kursen for fremtidens filosoffer som lovgivere og befalere, der med klar røst siger: ”Vi skal gå denne vej!”