»Elena Ferrante har slået sit navn fast som Italiens – og verdens – førende forfatter.«
– The Sunday Times
Hvordan forholder man sig som kvindelig forfatter til en litterær arv, som i mange århundreder ikke frembragte “sande kvindelige sætninger”? Kan man skrive traditionsbevidst og frit på samme tid, både inden for og uden for marginerne?
Det er nogle af spørgsmålene i Elena Ferrantes fire blændende essays om at læse og skrive. Gennem refleksioner over sine egne romaner og i læsninger af bl.a. Dante, Virginia Woolf, Gertrude Stein og Ingeborg Bachmann giver Ferrante et sjældent indblik i sit eget forfatterskab og i den litterære tradition, hun skriver sig ind i og gør op med.
Elena Ferrante er en af det 21. århundredes mest læste og anmelderroste forfattere. Hun har udgivet bøger siden 1992, alle under pseudonym. Hendes værker er oversat til 45 sprog, og alene den berømte Napoli-kvartet har solgt over 20 millioner eksemplarer på verdensplan.
Bogen er oversat fra italiensk af Jeppe Bremann.