Menneskelige handlinger har forårsaget negative brud i Jordens fysiske, kemiske og biologiske cyklusser, hvilket eroderer betingelserne for liv. Det er blevet populært at henvise til det faktum igennem begrebet antropocæn, som skal referere til en ny geologisk epoke i Jordens historie, hvor mennesket påvirker Jordens systemer i radikal grad. Det er også blevet populært at kritisere begrebet for at være abstrakt, videnskabeligt problematisk og ideologisk virksomt. Fordi menneskelige handlinger er flettet uløseligt sammen med Jordens forfatning, er human- og socialvidenskabelige perspektiver uundværlige. Det er dem, der beskriver menneskers selvfortællinger, motiver og specifikke handlinger gennem undersøgelser af værdi, politisk legitimitet, modernitet, natur- og teknologisyn, kapitalisme, demokrati, kolonialisme, globalisering og meget andet. Med andre ord: Det er ikke nok at måle for at forstå.  Antologien undersøger den planetære krise igennem bidrag fra filosofien, kunstteorien, sociologien, idéhistorien, litteraturen og antropologien, som hver især bibringer nødvendige og kritiske refleksioner over den multikrise, vi befinder os i.