Beskrivelse
Af Børge Kristiansen
Henrik Pontoppidan er ikke nogen hjemmefødning, hvis forfatterskab begrænser sig til en skildring af danske forhold i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han har sit åndelige hjemsted i europæisk sammenhæng. Dette gælder ikke mindst for romanen Lykke-Per. I denne afhandling har Pontoppidans identitetsfilosofi i Lykke-Per en central placering – og med sin opfattelse af, at identitet forudsætter viljen til ikke at blive som ’de andre’, men i stedet turde være ”hiin Enkelte”, hører Pontoppidan hjemme i en tradition, der fra Heidegger, Nietzsche, Schopenhauer, Kierkegaard går tilbage til Goethe og Leibniz. Bogen er derfor ikke kun et bidrag til Pontoppidan-forskningen, men kan tillige læses som et opgør med (post)modernitetens identitetsløshed og ansvarsforflygtigelse.”Det her foreliggende arbejde må da karakteriseres som værende på niveau med en disputats. Og det ikke mindst i kraft af bogens karakter som et tesis-arbejde, der ser sig selv som et grundlæggende opgør med forskningstraditionen, et nybrud i synet på emnet og en lige så ny indplacering af Pontoppidan i identitetsfilosofiens historie fra Goethe-tiden og langt op i det 20. århundrede.” Johan de Mylius, Nordica.
