Blotlagt

kr. 199,95

Varenummer (SKU): 9788779175693 Kategorier: , ,

Læs et uddrag

Af Søren Søberg Poulsen 

BLOTLAGT er et film- og kulturhistorisk essay, som undersøger 100 års filmiske tematiseringer af krop og moral i spændingsfeltet imellem avantgarde, mainstream og exploitation. 

Grafiske fremstillinger af sex, vold, deformitet og normbrud har altid været forbundet med kontrovers og opstand. I denne bog lægger forfatteren forargelsen til side og spørger den grænseoverskridende genrefilm, hvad den egentlig vil os med sine afrevne lemmer og anmassende nærbilleder af kroppens kulturelt fortrængte hemmeligheder. I filmenes visioner af desperation, liderlighed, sadisme, kød og blod findes nemlig en fiktion, hvor eviggyldige spørgsmål om samfund, køn, krop og moral bringes til påtrængende og usentimental genforhandling med den samtid, som filmene er en del af.

BLOTLAGT giver originale læsninger af udvalgte film med løbende udblik til forsknings- og kulturhistorien samt et historisk overblik over den vestlige genrefilms portrætteringer af vold, sex og kropslig grænseoverskridelse. Over hundrede titler berøres fra den tidlige tonefilm til nutidens produktioner, og bogen rummer udfoldede analyser af filmene Freaks (1931), Two Thousand Maniacs! (1964), The Last House on the Left (1972) og Hostel (2005).

"Veloplagt og inspirerende blodindsmurt kærlighedsbrev til filmhistoriens mest forbudte og forhadte udtryksformer. Blotlagt glimrer som essay, som samtale mellem ideer og kulturelle udtryk." – Magasinet ATLAS

Yderligere information

ISBN

9788779175693

Forfatter

Søren Søberg Poulsen

Sidetal

175

Udgivelsesår

2024