I skyggen af hvidtjørnen

Af Judy Gammelgaard

Enhver læser af Marcel Prousts omfattende romanværk På sporet af den tabte tid bliver grebet af de små æstetiske lykkechok, helten oplever, når to sansede indtryk falder sammen på tværs af tid. Mens de ufrivillige erindringer fremkalder en særlig lykkefølelse, som er det eneste sted, helten kan fordybe sig i tingenes essens, er det i det levede liv, han gør sig sine erfaringer. De eksistentielle tematikker, som åbner sig for læseren bag den poetiske leg med metaforer, handler om tab af kærlighedsobjekter og om seksualiteten, som træder ind i vores liv som traumer, der først forstås, længe efter de har indfundet sig. Heltens møder med kunsten og dens udøvere fremmaner dertil et særligt syn på det at skabe.