Beskrivelse
Af Birgit Sperling
For første gang i Danmark vises en stor samling af nye ikoner, malet af danske kunstnere i en århundreder gammel byzantinsk ikontradition. De præsenteres i denne publikation sammen med en række professionelle, udenlandske ikonografer fra Armenien, Grækenland, Rumænien og Serbien. Publikationen er udgivet i anledning af den fælles udstilling Ikondialog i Helligaandshuset 2005. Den indeholder artikler, der handler om ikonen og dens historie, begrebs- og motivverden, om den ortodokse tros indgribende betydning for ikonens udtryk og om vore dages voksende fascination af den byzantinske ikon. “Ikonen er som et nøglehul til at kigge ind i den lysende virkelighed”.