Beskrivelse
Redigeret af Bent Rosenbaum
Psykoanalysens ord og begreber er en del af vores kulturarv og hverdagssprog. Vi bruger ord som fortrængning og det ubevidste, og vi forholder os langt mere åbent til den seksualitet, Freud for mere end hundrede år siden, anede bag de neurotiske symptomer.
En række eksperter, som alle er psykoanalytikere og medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab og den Internationale Psykoanalytiske Forening, viser i denne bog, at psykoanalysen er et vigtigt alternativ til en teknisk og strengt videnskabelig form for tænkning.
Psykoanalysen er en påmindelse om, at vi har brug for et humanistisk videnskabsideal og for en psykologi, der kan rumme det subjektive livs paradokser og dets irrationalitet. Bogen viser, at psykoanalysen lever og udvikles i dialog med det omgivende samfund, og at den har holdt fast ved den kulturkritiske tradition, der har kendetegnet den fra dens fødsel.
Psykoanalysens aktualitet henvender sig til mennesker, der vil vide noget om psykoanalysen, hvordan man uddanner sig til psykoanalytiker og hvilke emner og grænseflader til andre discipliner, der optager psykoanalytikere i den aktuelle tid.
Artikler af:
- Stefan Balint
- Gudrun Bodin
- Bernadette Buhl-Nielsen
- Maria Fitger
- Judy Gammelgaard
- Susanne Lunn
- Mette Møller
- Otto Nyeborg
- Henning Paikin
- Bent Rosenbaum
- Tommy Tallberg
- Lennart Viberg
- Marie-Ange Wagtmann
- Søren Aagaard
268 sider – 2007