Beskrivelse
Af Marianne Zibrandtsen, Kirsten Cornelius og Lis Levinsen
I 1919 blev det ved lov bestemt, at ledere af gymnasieskoler skulle benævnes ”rektor” uanset køn, og en række kvindelige skoleledere blev dermed ligestillet med deres mandlige kolleger. Med kridt, kraft og kærlighed fortæller både den store historie om gymnasieskolens seneste 100 år siden lovens vedtagelse og den rolle, kvindelige rektorer har spillet i udviklingen, samt de mange historier om hver af de kvindelige rektorer i perioden. Det er gribende og imponerende skæbner, der træder frem, og skildringerne af deres vilkår og de politiske rammer, de måtte agere i, er fascinerende og indimellem næsten ikke til at fatte.